Grundvand

Naturstyrelsen har udarbejdet en redegørelse som led i den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning i Aarhus Vest Kortlægningsområde. Redegørelsen skal danne grundlaget for Skanderborg Kommunes, Silkeborg Kommunes, Favrskov Kommunes og Aarhus Kommunes efterfølgende udarbejdelse af indsatsplaner til beskyttelse af grundvand til drikkevand.

Det overordnede formål med grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen er, at den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes, således at forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel behandling af grundvandet.

Stjær Vandværk indvinder vand fra fem boringer med DGU nr. 88.829, 88.889, 88.890, 88.1182 og 88.1606. De tre af boringerne er beliggende på kildeplads midt i Stjær by, mens de to sidste boringer er beliggende på kildepladser hhv. syd og nord for byen. Kildepladserne er primært omgivet af landbrugsarealer (for så vidt angår kildepladserne udenfor byen) eller bymæssig bebyggelse, se figur 1. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m3 årligt men indvandt kun 44.453 m3 i 2013.

Figur 1 - Stjær Vandværk. Boringernes placering.

Figur 3 - Stjær Vandværk. Indvindingsopland, grundvandsdannende opland og transporttid.

 

Vandværkets boringer og indvindingsoplandet er beliggende i OSD Galten. Indvindingsoplandet er langstrakt som følge af at boringerne ligger meget spredt. Det grundvandsdannende opland dækker den centrale og sydlige del af indvindingsoplandet. Det skal understreges, at der sandsynligvis sker en hvis grundvandsdannelse indenfor hele indvindingsoplandet, men at hovedparten af grundvandsdannelsen sker indenfor det beregnede grundvandsdannende opland.

På figur 3 er der endvidere vist den omtrentlige transporttid i grundvandsmagasinet for det vand, der strømmer mod boringerne. Som det ses, er vandet forholdsvis kort tid om at nå fra vandspejlet frem til boringerne, navnlig inde omkring boringerne i byen. Således er vandpartiklerne mindre end 25 år undervejs til boringerne, og en stor del er under 10 år undervejs. I den sydlige del af det grundvandsdannende opland er vandet naturligt nok længere tid om at nå frem til boringerne.

Med udgangspunkt i dæklaget af reduceret ler over grundvandsmagasinet og de grundvandskemiske forhold er der foretaget en sårbarhedszonering af magasinet i forhold til nitrat, se afsnit 4.5. Indenfor indvindingsoplandet udgøres det øverste primære magasin af S1 i den sydlige del af oplandet (også selvom vandværkets sydligste boringer er filtersat i T1) og af S2 i den nordligste del af oplandet. Sårbarheden vurderes derfor i forhold til disse 2 magasiner. Omtrent den sydlige halvdel af indvindingsoplandet vurderes at have stor nitratsårbarhed på grund af det manglende dæklag suppleret med vandtypen i boringerne på kildepladsen i byen. Den nordlige del af ind-vindingsoplandet, og herunder området omkring den nordligste indvindingsboring er vurderet at have lille nitratsårbarhed. Endvidere er et område langs grænsen mellem lille og stor sårbarhed afgrænset som nogen nitratsårbarhed.

Der sker nedsivning af vand (nedadrettet gradient) indenfor hele indvindingsoplandet, også udenfor det grundvandsdannende opland til vandværkets boringer. Derfor er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder indenfor alle de områder, hvor grundvandsmagasinet er kortlagt til nogen eller stor nitratsårbarhed. På figur 4 er sårbarhedszoneringen vist sammen med de afgrænsede nitratfølsomme indvindingsområder.

Figur 4 - Stjær Vandværk. Sårbarhedszonering og nitratfølsomt indvindingsområde (NFI).


Arealanvendelsen i indvindingsoplandet består hovedsageligt af landbrugsarealer, skov og bymæssig bebyggelse. I den sydlige del af indvindingsoplandet er et område udlagt som fredskov (Bakkeskov).
Ud fra en samlet vurdering af arealanvendelsen, forureningstruslen fra nitrat og den naturlige beskyttelse er det vurderet, om der er behov for at gøre en særlig grundvandsbeskyttende indsats over for nitrat i dele af indvindingsoplandet. Hele det afgrænsede nitratfølsomme indvindingsområde er derfor afgrænset som indsatsområde.

På figur 5 er den potentielle nitratudvaskning fra markblokke vist sammen med forureningslokaliteter, nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde. Inden for indvindingsoplandet til Stjær Vandværk findes to kortlag-te forureningslokaliteter, som er kortlagt på hhv. V1- og V2-niveau. Den V2-kortlagte lokalitet (703-00048), er en boligejendom, hvor der er konstateret olieprodukter i jorden.

Figur 5 - Stjær Vandværk. Nitratudvaskning, nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde.

 

Grundvandsmæssige problemstillinger ved Stjær Vandværk

Nitrat
Kortlægningen har vist, at de primære grundvandsmagasiner i den sydlige del af indvindingsoplandet har stor og/eller nogen nitratsårbarhed, bl.a. fordi der kun er et begrænset beskyttende dæklag af reduceret ler over magasinerne. Da der sker nedsivning til magasinet indenfor hele indvindingsoplandet, er de dele af indvindingsoplandet, som er beliggende, hvor magasinet er kortlagt til stor eller nogen sårbarhed, afgrænset som nitratfølsomt indvindingsområde. Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen overfor nitrat fastsættes i forbindelse med indsats-planlægningen.
Kortlægningen har desuden vist, at det primære grundvandsmagasin i den nordlige del af indvindingsoplandet ikke er sårbart overfor nitrat, bl.a. fordi der er et beskyttende dæklag af reduceret ler over magasinerne. Dette betyder, at der inden for dette område ikke er afgrænset indsatsområder.


Sprøjtemidler
Kortlægningen har vist, at der aktuelt er konstateret fund af pesticider (BAM) under grænseværdien i vandværkets boringerne DGU nr. 88.829, 88.889 og 88.890, som er beliggende på kildepladsen i byen og som indvinder fra magasinet S1. Endvidere er der fund af BAM i rentvandsprøver fra vandværket.


Andre stoffer
Miljøfremmede stoffer
Der er analyseret for chlorphenoler i råvandsprøver fra alle fem af vandværkets indvindingsboringer uden fund. En enkelt af indvindingsboringerne, DGU nr. 88.829 er desuden analyseret for indhold af klorerede opløsningsmidler og oliestoffer uden fund. I rentvandet fra vandværket er der ikke påvist miljøfremmede stoffer.

Naturligt forekommende stoffer
Kortlægningen har vist, at fire af vandværkets boringer, beliggende på kildepladsen i byen og på den sydlige kildeplads, indvinder råvand med et forhøjet indhold af aggressivt kuldioxid. Seneste analyse af rentvand overholder kvalitetskravet, men der har været gentagne overskridelser i rentvandet ved afgang vandværk.


Øvrige problemstillinger
I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der er V1- og/eller V2-kortlagte forureningslokaliteter, beliggende inden for indvindingsoplandet. Disse lokaliteter prioriteres til undersøgelse og evt. oprydning af Region Midtjylland.

Hele Redegørelsen kan hentes her (39MB)